grefta.PNGrasmus_jakobsen.pnggrenaa_bilcenter.PNGdjurslands_bank.PNGper_moeller.jpgrobaek.jpgbp_electric.pngkvickly.PNGlindhardt_steffensen.PNGhsm.jpg

 

3 div-2014 2015

3 div herre bjoern hessellund
Bjørn Hessellund
Træner
Tlf. 40 41 24 03
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
serie 1 herre carsten jensen
Carsten Vikkelsø Jensen
Træner
Tlf. 51 14 87 98
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 3 div herre poul due
Poul Due
Holdleder
Tlf. 27 12 98 80
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

Viby IF blev sendt hjem med et 27-20 (10-12) nederlag.

"Vi spillede en fin 2. halvleg, hvor Kristoffer Petersen kom tilbage i målet og viste klassen efter en svag 1. halvleg samtidig med, at vi fik styr på vores angrebsspil,"

Før pausen havde vi det svært i begge ender. Angrebsmæssigt formåede holdet ikke at løse, at Viby mandsopdækkede Bryan.

Viby mandsopdækkede Bryan i hele opgøret. I 1. halvleg forsømte vi i spillet 5 mod 5 at spille bredt i stedet for at køre alt ind over midten, men det fik vi lavet om på efter pausen.

Joachim Pedersen og Jens "Farmer" Overgaard spillede en fin anden halvleg og var i høj grad medvirkende til, at vi fik vendt bøtten.

Med sejren slutter vi på ottendepladsen i 3. division med 22 point (10 sejre, 10 nederlag og 2 uafgjorte).

Det højeste pointantal vi har samlet i min tid som træner i ÅHG og vel at mærke udelukkende med stort set lokale spillere. Det synes jeg godt, vi kan tillade os at være stolte af,

Vi overraskede fra start af sæsonen

Før sæsonstart havde flere dømt os til nedrykning, fordi vi mistede en række af de store profiler fra de sidste sæsoner, men det unge hold formåede alligevel at overraske fra start, og en række sejre i indledningen bidrog til den fornødne selvtillid, som gjorde, at afstanden til jumboplaceringerne hurtigt blev stor.

Med til regnskabet hører, at vi smed tre point til Hasle KFUM, der rykker ud, og to til AIA Tranbjerg, der skal i nedrykningsslutspil. Havde vi fået de fem point, var vi sluttet som nummer 5-6, men vi skal være tilfredse, og hvis kan vi holde sammen på truppen, kan vi nå endnu længere i de kommende år.

2. holdet er igen i Serie 1 -tillykke

Vi holder nu en tiltrængt pause frem til starten af maj, hvor vi har indkaldt til to ugentlige træningspas frem til sommerferien.

Mads Bang Jensen og og undertegnede skal forestå træningen i næste sæson.

Det lykkedes andetholdet at rykke en række op i Serie 1som bedste to'er. Flot og vigtigt for fremtiden.

Vi var med helt frem til 10 minutter før tid, så slap kræfterne op

Det skal ikke være nogen undskyldning. Men vi er godt nok uheldige og hårdt ramt for tiden.

Vores 2 normale spilstyrere er ude resten af sæsonen (Jonas & Mikkel).

Og i søndags nåede Bryan ikke frem til kampen. Og efter mindre end 10 minutter måtte Daniel udgå med en alvorlig skade over det ene øje, der højst sandsynligt holder ham ude resten af sæsonen.

Træner Bjørn måtte spille næsten hele kampen i angrebet, også selvom han faktisk ikke kan skyde en bule i en blød hat.

Benjamin Busk og Jonas Just var taget med fra 2. holdet, og de leverede begge en fin indsats.

Vi skulle møde et meget stærkt hold fra Kolding HK, som stadig er med i kampen om 2. pladsen, der giver ret til at spille om oprykning. Og Kolding blev en for stor mundfuld for os, som kampen skred frem.

Flotte aktioner

Vi leverede en meget fornem 1. halvleg, hvor vi flere gange havde muligheden for at komme foran med et par mål, men hver gang missede vi muligheden.

Vi leverede mange flotte aktioner i angrebet, hvor specielt Jens Overgård og Joachim Pedersen spillede flot. De er begge kun U18-Spillere, men de leverede på et meget højt niveau. Begge spillere forventer vi os meget af i fremtiden. J

Ved halvleg stod det 15-16, og vi var med indtil 10 minutter før tid ved stillingen 20-23. Derefter slap kræfterne op, og vi endte med at tabe 24-34. Helt misvisende resultat set over hele kampen. Men en helt fortjent sejr til Kolding HK.

Nu skal vi have ”overstået” de sidste 2 kampe med æren i behold. Vi vil kæmpe med alt, hvad vi har for at få flere point på kontoen.

Carsten

NyTraenerTrioMads Bang Jensen, 30, har i fem år arbejdet med elitehåndbold, både ungdom og senior og har i den igangværende sæson været assistent på Skovbakkens 1. division herrer.
Fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenå i herrernes 3. division får ny cheftræner fra maj måned. Mads Bang Jensen, 30, har de seneste fem år arbejdet på eliteplan i primært Skovbakken og for et års tid siden færdiggjorde Mads DHF's divisionstræneruddannelse.
Vi har ledt efter en cheftræner, der har erfaring og alligevel har arbejdet med ungdomsarbejdet, så hans syn på håndbold og vores unge spillere kan passe sammen. Derfor syntes vi, at Mads Bang Jensen er et spændende valg, fordi han har en stærk baggrund fra årene i Skovbakken, udtaler ledelsen bag ÅHG, som har haft den erfarne Jasper Pedersen med i valget af ny cheftræner.
Ud over træningen af flere ungdomsdivisionshold og assisterende træner for 1. division herrer i Skovbakken, er Mads også kredstræner for JHF kreds 4 i årgang 01 piger.
Stor erfaring i klubarbejdet
Det tiltaler os yderligere, at Mads har været med i bestyrelse, ungdomsudvalg, kursusansvarlig og turneringsplanlægger, så han har et kendskab til, hvordan en klub kan fungere og udvikles.
Mads Bang Jensen mødte truppen på de to seniorhold i ÅHG i mandags, hvor han blev præsenteret, inden den nye cheftræner fortalte den unge trup, hvilke planerne han har med at udvikle spillerne.
Oprindelig er Mads Bang Jensen fra Holstebro-området. I dag er han lærer og håndboldansvarlig på Elbæk Efterskole i Horsens, men han er bosat i Århus.
Assistenttræner og 2.holdstræner
Carsten Vikkelsø fortsætter som træner, men i en lidt anden rolle end i denne sæson, hvor han har fungeret som cheftræner sammen med Bjørn Hessellund. Carsten har været i ÅHG i 3 sæsoner og i de 2 første sæsoner, var det som assistenttræner og 2.holdstræner og det er den rolle, som han får igen. Carsten er meget vellidt i truppen og derudover har han altid været en engageret træner, men har igennem de sidste 3 år udviklet sig meget som træner og har gjort et fortræffeligt stykke arbejde.
U18 Træner
Efter en sæson uden U18 hold bliver der igen et U18 hold og ny træner bliver Nicki Nettermann. Nicki har tidligere været inde over U18 som assistent og igennem hans engagement i ungdomsarbejdet i Åstrup/Hammelev, har han et stort kendskab til, hvad der rør sig på ungdomssiden. Nicki har en stor passion for trænergerningen og arbejder meget med at udvikle spillerne og sig selv.

Florian viste igen, vi altid kan regne med ham, både som spiller og klubmand

Det var med bange anelser ,at vi drog af sted til Børkop. Vi havde kun 9 markspillere (Incl. 2 målmænd) til rådighed incl. Bjørn.
Børkop havde i sidste hjemmekamp slået Todbjerg/Mejlby, så vi vidste, at vi skulle være koncentreret fra kampens start.

Og lad det være sagt med det samme. Det var vi :-)

Der var enkelte udfald i løbet af kampen, men ellers forløb den 100 % på vores præmisser. Vi fik løbet en masse kontraer, og Børkop gad ikke løbe hjem.
Allerede ved pausen førte vi med 17-11. Så hele tiden var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse :-)

Vi vandt kampen 36-24. Dejligt og ros til drengene for en god angrebskamp.

Og så ros til Florian (vores 2. målmand) der trofast støtter op omkring holdet, hver gang og står til rådighed, uanset hvor vi spiller og hvornår.
Det er ikke blevet til så meget spilletid i år ,men i søndags beviste Flo endnu engang, at vi kan regne med ham, hvis vi får brug for ham.

Han kom ind de sidste 20 minutter og gjorde det fremragende med flere store redninger. Stor ros til Flo fra trænerteamet.

Nu ser vi frem til at få vist vores hjemmepublikum, at kampen mod AIA var en enlig svale. Vi glæder os til kampen med Kolding HK og har revanche til gode.

De brændte chancers kamp

Puha den var træls at sluge.
For 4 gang i denne sæson taber vi til et hold, som er under os i tabellen. Og tilmeld til et hold der lå næstsidst ,og inden kampen mod os kun havde vundet 3 ud af 17 kampe.

Men når man ikke har den rigtige attitude, og ikke vil det 100 %, vinder man ingen håndbold kampe. Om det har noget at gøre med, at vi har sikret os, mht næste sæson skal være usagt.

Men det er ganske enkelt uacceptabelt overfor os selv og ikke mindst publikum at levere på et sådan niveau. Det skal der laves om på i de sidste 4 kampe. Det er os som trænere, der har ansvaret for at "løfte" spillerne op igen.

Brænder 5 straffekast
Som overskriften siger brændte vi rigtig meget. Bevares de havde en god målmand. Men vi brænder altså 5 straffekast, og mere end 20 oplagte chancer vi normalt scorer på. Det handler i alt sin enkelthed om koncentration og vilje i de enkelte situationer.

Eneste spillere, der kunne gå fra banen med oprejst pande, var endnu engang vores målmand Kristoffer P samt vores kriger Carsten Sander.

Vi må op på hesten igen og bruge de sidste 4 kampe til at rejse os. Og det skal nok ske.

Carsten

Grenaa IF Håndbold bruger cookies . Læs mere om cookies