bp_electric.pngdjurslands_bank.PNGgrefta.PNGkvickly.PNGrasmus_jakobsen.pngper_moeller.jpggrenaa_bilcenter.PNGhsm.jpgrobaek.jpglindhardt_steffensen.PNG

 

Viby IF blev sendt hjem med et 27-20 (10-12) nederlag.

"Vi spillede en fin 2. halvleg, hvor Kristoffer Petersen kom tilbage i målet og viste klassen efter en svag 1. halvleg samtidig med, at vi fik styr på vores angrebsspil,"

Før pausen havde vi det svært i begge ender. Angrebsmæssigt formåede holdet ikke at løse, at Viby mandsopdækkede Bryan.

Viby mandsopdækkede Bryan i hele opgøret. I 1. halvleg forsømte vi i spillet 5 mod 5 at spille bredt i stedet for at køre alt ind over midten, men det fik vi lavet om på efter pausen.

Joachim Pedersen og Jens "Farmer" Overgaard spillede en fin anden halvleg og var i høj grad medvirkende til, at vi fik vendt bøtten.

Med sejren slutter vi på ottendepladsen i 3. division med 22 point (10 sejre, 10 nederlag og 2 uafgjorte).

Det højeste pointantal vi har samlet i min tid som træner i ÅHG og vel at mærke udelukkende med stort set lokale spillere. Det synes jeg godt, vi kan tillade os at være stolte af,

Vi overraskede fra start af sæsonen

Før sæsonstart havde flere dømt os til nedrykning, fordi vi mistede en række af de store profiler fra de sidste sæsoner, men det unge hold formåede alligevel at overraske fra start, og en række sejre i indledningen bidrog til den fornødne selvtillid, som gjorde, at afstanden til jumboplaceringerne hurtigt blev stor.

Med til regnskabet hører, at vi smed tre point til Hasle KFUM, der rykker ud, og to til AIA Tranbjerg, der skal i nedrykningsslutspil. Havde vi fået de fem point, var vi sluttet som nummer 5-6, men vi skal være tilfredse, og hvis kan vi holde sammen på truppen, kan vi nå endnu længere i de kommende år.

2. holdet er igen i Serie 1 -tillykke

Vi holder nu en tiltrængt pause frem til starten af maj, hvor vi har indkaldt til to ugentlige træningspas frem til sommerferien.

Mads Bang Jensen og og undertegnede skal forestå træningen i næste sæson.

Det lykkedes andetholdet at rykke en række op i Serie 1som bedste to'er. Flot og vigtigt for fremtiden.

Grenaa IF Håndbold bruger cookies . Læs mere om cookies