kvickly.PNGalu_comp.PNGCafe_Kraes.jpgherluf.PNGgrefta.PNGhavne_bageren.PNGdjurslands_bank.PNGlouis_nielsen.jpggrenaa_bilcenter.PNG3f.PNGelcon_2014.jpgAVX-logo.pnganemone_blomster.PNG

 

Så er vi startet på det nye år, og drengene er nu avanceret til C-rækken. Det var derfor med en smule nervøsitet vi mødte op i Midtdjurshallen...
Træneren havde jo tilmeldt drengene til et julestævne i Rønde, hvor det viste sig, at vi skulle spille mod A-række hold - av for den, de modstandere kunne spille håndbold og godt håndbold endda! Men med sædvanlig god stil og til trods for, at drengene havde fået et par store øretæver i de to kampe forinden, ja så går drengene da bare på banen og til pausemusikken giver de så lige opvisning i "gangnam style" og kæmper en vis legemsdel ud af bukserne, så de kun taber med fire mål til Vorup. Så det kan da godt være, at træneren havde klokket noget så grundigt i tilmeldingen til stævnet, men man kan ikke være andet end en smule stolt af de her U10 drenge!
Nå men ovenpå sådan en oplevelse var drengene jo så en smule spændte på, hvad der så ventede i den nye turnering... Heldigvis - og nu var det så ikke kun held - så lagde vi ud med en komfortabel sejr i vores åbningskamp. En flot og til tider velspillet kamp, der er lidt for meget fart over de her drenge engang imellem, som resulterer i lidt boldtab... Pyt viljen er der, så de små skønhedsfejl tager vi med.
En tilfreds - og forhåbentligt tilgivet -træner.

Grenaa IF Håndbold bruger cookies . Læs mere om cookies